Omkring Gentoo Linux Daniel Robbins Jorge Paulo KurtLieber Arne Mejlholm Jesper Brodersen 1.0.10 25. Marts 2004 About Gentoo Linux
Gentoo Linux... som en plakat
Gentoo Linux som en paragraf

Vi producerer Gentoo Linux, en speciel variant af Linux, der kan optimeres og skræddersys automatisk lige til enhver applikation eller ethvert behov. Ekstrem ydelse, opsætningmuligheder og et førsteklasses bruger- og udvikler-community, er en stor del af Gentoo-oplevelsen.

Takket være en teknologi kaldet Portage, kan Gentoo Linux blive en ideel sikker server, udviklingsstation, professionelt skrivebord, spillesystem eller noget andet -- hvad du end har brug for, at det skal være. På grund af den næsten ubegrænsede tilpasningsevne, kalder vi Gentoo Linux for en metadistribution.

Hvad er Portage?

Portage er hjertet af Gentoo Linux, og den udfører mange vigtige funktioner. Et eksempel er, at Portage er software distributions systemet til Gentoo Linux. For at få det nyeste software til Gentoo Linux, kan du skrive en kommando: emerge sync. Denne kommando beder Portage om at opdatere dit lokale "Portage-træ" fra Internettet. Dit lokale Portage-træ indeholder en komplet samling af scripts, der kan bruges af Portage, til at lave eller installere de nyeste Gentoo pakker. Pt. har vi næsten 6000 pakker i vores Portage-træ, og der kommer nye til, hele tiden.

Portage er også et system til at bygge og installere pakker. Når du vil installere en pakke, skriver du emerge pakkenavn hvorefter Portage automatisk bygger en skræddersyet udgave af pakken til dine eksakte specifikationer, optimerer det til din hardware og sikrer, at de valgfrie egenskaber i pakken du ønsker, bliver tilføjet -- og dem du ikke ønsker, ikke bliver.

Portage holder også dit system up-to-date. Ved at skrive emerge -u world -- én kommando -- sikrer du at alle de pakker du ønsker på dit system, bliver automatisk opdateret.

Gentoo Linux 2004.0

Portage vil holde dit Gentoo Linux system så opdateret, som du ønsker det. Og på grund af dette, holder erfarne Gentoo brugere ikke meget øje med "nye versioner" af Gentoo Linux -- da når alt kommer til alt, er den nyeste og bedste version af Gentoo Linux altid tilgængelig, ved at skrive en emerge sync kommando. Der er ikke noget behov for, at vente flere måneder på at en "ny version" af Gentoo Linux bliver frigivet, fordi Gentoo Linux kontinuert bliver opdateret og forbedret og disse forbedringer med det samme bliver tilgængelige for dig.

Selvfølgelig opdaterer vi de officielle CD-udgivelser af Gentoo Linux sådan at de nyeste Gentoo Linux installationer er så opdaterede, som muligt fra starten af. Her er en oversigt af, hvad der er inkluderet i den nyeste 2004.0 udgivelse af Gentoo Linux:

  • Understøttelse for x86, PowerPC, UltraSparc, Alpha og MIPS processorer
  • LiveCD-baseret installation til x86, PowerPC, UltraSparc og Alpha
  • Nyeste stabile KDE og GNOME
  • Forskellige optimerede Linux-kerner
  • Meget moderne GNU-udviklingsmiljø
  • Fremragende understøttelse for filsystemer: ReiserFS, XFS, ext3, EVMS, LVM
  • Fremragende understøttelse for hardware: NVIDIA, Creative Labs Live! og Audigy
  • Modulær OpenGL- og compiler-undersystem (understøtter flere samtidige versioner)
  • Ren, afhængighedsbaseret opstartsscriptsystem (initialization scripts system)
  • Nyt hærdet Gentoo sikkerhedsinitiativ
  • 6000+ packages af det nyeste og bedste software
  • Forbedrede Portage egenskaber

Hvis Gentoo Linuxs kraft, hurtighed og fleksibilitet appellerer til dig, så opfordrer vi dig til at prøve det. Vi tror ikke, at du bliver skuffet.